Når jeg tænker tilbage på de 24 år som ansat i Indre Mission, så vælder en lang række vidunderlige og værdifulde minder frem. Mange knytter sig til samvær med missionsfolk, når vi var sammen ved møder, weekendlejre, bibelcampings og kurser. Andre knytter sig til samvær og samarbejde med kolleger ud over landet og i Indre Missions Hus. Atter andre udspringer af den lange række af samarbejdsrelationer, som har været en rigdom gennem alle årene. 

Flere har spurgt, om det er vemodigt at skulle fratræde tjenesten. Svaret er klart: Ja! Men vemodigt på den gode måde og med taknemmelighed over alle jer, der på den ene eller anden måde blev flettet ind i tjenesten og blev en del af velsignelsen.                     

Vi skal lægge ryg til mange vrangforestillinger og fordomme som missionsfolk. Det kan vi godt holde til, fordi vi ved, hvilken positiv betydning Indre Mission har haft ind i vores liv. Den har givet os glæder og mange gode oplevelser. Og vigtigst af alt: Den har hjulpet os til et liv tæt på Jesus. 

Indre Mission er en fantastisk, men også skrøbelig opfindelse. Fantastisk, fordi den blev kanal for så meget godt til så mange. Skrøbelig, fordi den er helt afhængig af Guds nåde og daglige velsignelse.                     

Indre Mission har brug for at blive behandlet omsorgsfuldt. Vi skal passe godt på den. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at den også i vores tid og ind i fremtiden kan være livskraftig og tjene sit formål. Dér har vi et ansvar og et kald.  

Et kapitel slutter, og et nyt kan begynde. Jeg skal hilse fra alle i vores lille familie og sige tak for forbøn, omsorg og medleven gennem de mange år. Vi er fortsat med i den store IM-familie, og vi glæder os til gode gensyn! 

Jens Olesen
Generalsekretær

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 29/30.

Dette indlæg blev udgivet den mandag, 3. august 2009 kl. 11:52 og er gemt i Uden kategori. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.