Vi mĂĄ ikke blive en maskine
I moderne ledelse bruges metaforen “maskine” om store virksomheder eller organisationer, hvor det primære fokus bliver at smøre de igangværende hjul frem for fortsat udvikling i takt med den omgivende verden.  Jeg tror, at vi i Indre Mission stĂĄr i en proces, hvor vi som bevægelse, bĂĄde lokalt og pĂĄ landsplan, er ved at indse, at der over tid har været meget “maskine”, og at vi nu befinder os i en brydningstid, hvor nye veje efterspørges.  Det fortsatte skifte fra land til by betyder, at nogle omrĂĄder bliver sĂĄ affolkede, at der i fremtiden vil være færre missionshuse, fordi unge ikke flytter tilbage efter endt uddannelse. Det betyder, at fællesskaberne i de store byer bliver større, og kravene ændres.  Unge søger nye mĂĄder at være i fællesskab pĂĄ, hvilket blandt andet viser sig i dannelsen af mellemfællesskaber (bestĂĄende af tidligere IMU’ere, som endnu ikke er klar til at være en del af samfundet) og nye valgmenigheder. Ikke bare unge, men ogsĂĄ ældre, har det svært med indgroede mødeformer, hvor oplevelsen af en “sĂĄdan har vi altid gjort det”-kultur er hæmmende for frimodigheden og lysten til at bidrage. Unge reagerer og vil handle, hvis de ud fra deres synspunkt oplever, at “maskinen” er ude af trit med virkeligheden. Det giver mulighed for forandring. Opgaven er, at vi som bevægelse tager ansvar for den situation, vi oplever, og søger at genopfinde os selv. Vi skal turde gĂĄ derud, hvor det gør ondt at opgive gamle former, og hvor vi bliver særdeles uenige om valg af metoder, former og selvforstĂĄelse. Rigtig mange spændende og positive skibe er sat i søen over de senere ĂĄr, men vi skal stadig “tænke ud af boksen”.  Men ingen forandring skal ske med det formĂĄl, at Indre Mission som bevægelse skal overleve, men fordi vi ønsker at lede mennesker til Jesus. Mission skal være drivkraften bag vore valg.
Anders Møberg
Landsungdomssekretær
Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 05