I slutningen af 2009 var jeg på et tidspunkt ved at undersøge hvor mange klubber, der var tilsluttet DFS. Til min store glæde viste det sig, at vi i 2009 bød 18 nye klubber velkommen.   

Jeg skriver det lige igen: 18 nye klubber.  

Jeg blev glad, fordi det viser, at der rundt om i landet er mennesker, der brænder for at fortælle børnene om Jesus. Der er med andre ord 18 nye steder i landet, hvor børn og juniorer nu kan høre om Jesus. Sådan! 

Jeg tror, at vi de næste år bør få øjnene op for, at børnene skal prioriteres højt i vores arbejde. Vi skal bruge penge på at skabe gode rammer og relevante tilbud til børn og juniorer i vores missionshuse. Om ganske få år er det dem, der står for IMU – og IM. Tiden går hurtigt, og det er nu, vi kan fortælle dem om Jesus. 

Jeg ved, at det mange steder er svært at finde ressourcer, tid, penge, overskud, børn, ledere osv. til at have en børneklub eller legestue. Det har jeg fuld forståelse for – og jeg har respekt for de valg, der tages lokalt. Alligevel kunne jeg tænke mig at give en udfordring:   

Hvad mangler der hos jer for at en børneklub kunne blive en realitet? Var der andre grene af missionshusarbejdet, som uden de store omkostninger kunne nedprioriteres, så der kunne skabes ressourcer? Jeg ved, at det er svære og måske provokerende spørgsmål, men jeg våger at stille dem. For børnenes skyld. 

18 nye steder kan børn nu høre om Jesus. Evigglad – Den rullende Søndagsskole kører også rundt i Nordjylland og laver klub hver uge på steder, hvor børnene ellers ikke ville høre om Jesus.   

Giv det største til de mindste – og gør det nu. For de mindste bliver hurtigt store.

Bent Molbech Pedersen
Landsleder i Søndagsskolerne

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 2.

Dette indlæg blev udgivet den torsdag, 7. januar 2010 kl. 15:45 og er gemt i Uden kategori. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.