Hvem er vi Aktiviteter Virksomheder Medarbejdere Støt arbejdet Søg job Presse Links Info pĺ engelsk Info pĺ tysk

Hindringen ligger i mit hoved

Hvad hindrer kristne i at give flere penge til mission?  

Er sagen ikke vigtig? Jo, mission er vigtig i 2009, for mennesker går fortabt uden Jesus.  

Er der ikke overskud at give af? Jo, langt de fleste i Danmark vil kunne opprioritere givertjenesten.  

Er det finanskrisens skyld? Nej, for langt de fleste danskere har reelt flere penge nu end for få år siden.  

Findes der ikke troværdigt missionsarbejde at give til? Jo, mulighederne er mange.   

Kan kristne i dag undvære flere materielle goder? Ja. Måske ville det endda være godt for flere af os.  

Jeg tror, den allerstørste hindring for, at vi giver flere penge til mission, ligger inde i vore hoveder, vore tanker, vore sind. Hindringen ligger ikke i de ydre omstændigheder, men den ligger hos dig og mig.  

Vi tror, vores økonomi vælter, hvis vi giver seriøse beløb væk. Vi tror, vi vil mangle pengene. Vi tror, savnet af materielle goder vil være skidt for os. Vi tror, at alle de andre giver … Men passer det nu også? Hindringen er dig og mig, ikke ydre omstændigheder.  

Jeg vil gerne opfordre til at give til IMU’s arbejde. Indre Missions økonomi er afhængig af giveres velvilje og langsigtede forpligtigelse pĂĄ at bære missionsarbejdet.  

Styrk ungdomsarbejdet ved at give nu. Tegn et gavebrev og bidrag derved til en langsigtet indsats for mission blandt teenagere i Danmark. Opret en fastgiverordning og vær med til på den korte bane at sikre uddannelsen af fremtidens missionsfolk. 

I IMU er vi klar til mission blandt unge. Vi skal holde fast ved troen på, at forkyndelsen af det gamle budskab kan vække den næste generation til live. Sørg for, at rammen er til stede for det.

Anders Møberg
Landsungdomssekretær

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 49.

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Indre Mission Blog er stolt af at køre WordPress Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS).