I moderne ledelse bruges metaforen “maskine” om store virksomheder eller organisationer, hvor det primære fokus bliver at smøre de igangværende hjul frem for fortsat udvikling i takt med den omgivende verden.   Jeg tror, at vi i Indre Mission stÃ¥r i en proces, hvor vi som bevægelse, bÃ¥de lokalt og pÃ¥ landsplan, er ved at indse, at der over tid har været meget “maskine”, og at vi nu befinder os i en brydningstid, hvor nye veje efterspørges.   Det fortsatte skifte fra land til by betyder, at nogle omrÃ¥der bliver sÃ¥ affolkede, at der i fremtiden vil være færre missionshuse, fordi unge ikke flytter tilbage efter endt uddannelse. Det betyder, at fællesskaberne i de store byer bliver større, og kravene ændres.   Unge søger nye mÃ¥der at være i fællesskab pÃ¥, hvilket blandt andet viser sig i dannelsen af mellemfællesskaber (bestÃ¥ende af tidligere IMU’ere, som endnu ikke er klar til at være en del af samfundet) og nye valgmenigheder. Ikke bare unge, men ogsÃ¥ ældre, har det svært med indgroede mødeformer, hvor oplevelsen af en “sÃ¥dan har vi altid gjort det”-kultur er hæmmende for frimodigheden og lysten til at bidrage. Unge reagerer og vil handle, hvis de ud fra deres synspunkt oplever, at “maskinen” er ude af trit med virkeligheden. Det giver mulighed for forandring. Opgaven er, at vi som bevægelse tager ansvar for den situation, vi oplever, og søger at genopfinde os selv. Vi skal turde gÃ¥ derud, hvor det gør ondt at opgive gamle former, og hvor vi bliver særdeles uenige om valg af metoder, former og selvforstÃ¥else. Rigtig mange spændende og positive skibe er sat i søen over de senere Ã¥r, men vi skal stadig “tænke ud af boksen”.   Men ingen forandring skal ske med det formÃ¥l, at Indre Mission som bevægelse skal overleve, men fordi vi ønsker at lede mennesker til Jesus. Mission skal være drivkraften bag vore valg.

Anders Møberg
Landsungdomssekretær

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 05

Kristeligt Dagblad kunne d. 5. januar referere til en undersøgelse om vaner med bibellæsning, som Det danske Bibelselskab havde bestilt. Kun ca. otte procent læser ofte i Bibelen (mindst én gang om måneden). 80 procent læser aldrig eller næsten aldrig i Bibelen.   Det er meget tankevækkende. Jeg tror, det er en del af forklaringen på mange af de ting, vi ser ske i vort folk. Vi er i alvorlig grad et folk på vej væk fra den Gud, som åbenbarer sig i Bibelen.   Deraf kommer også den store uvidenhed om, hvad kristendom grundlæggende er. Men hvad med os, kære læsere af IMT! Mon vi er blandt de otte procent?   Vi oplever stor rodløshed og frafald blandt troende kristne i disse år. Mange forvirrede, trætte og modløse kristne. Jeg er overbevist om, at der er en sammenhæng med en vigende tradition for daglig bibellæsning. Både for den enkelte og i familien.   Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange der læser i Bibelen hver dag. Det er ganske givet betydeligt færre end de otte procent. Måske bliver det kun et par procent! Lederen i samme nummer af Kristeligt Dagblad konstaterede, at verdenslitteratur i særklasse fortjener at blive læst. På den baggrund opfordrede lederskribenten til at lade 2010 blive året, hvor flere puster støvet af Bibelen!   Den opfordring vil jeg gerne støtte alt det, jeg kan. Og den begrundelse kan være relevant og god nok, når vi i vores hverdag vil opmuntre mennesker omkring os til at åbne Bibelen.   Men for mange af os er der jo også andre meget væsentlige grunde til at gøre det. Vi tror, at den levende Gud selv åbenbarer sig i Skriften. Vi tror, at Guds ånd rører ved os, og gennem netop Skriftens ord rækker os det livgivende evangelium, Guds frelse i Kristus.

Jeg er fuldt overbevist om sammenhængen. En bibellæsende kristen får næring til sin tro og bliver styrket og får modstandskraft. En ikke-bibellæsende kristen lever udsat og er sårbar i sin tro.

 Peter Nord Hansen
Vicegeneralsekretær

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 04.    

Indre Mission befinder sig i en vanskelig, men også spændende forandringsproces, som byder på store udfordringer. Derfor går vi også et begivenhedsrigt forår i møde med en lang dagsorden. Her følger tre punkter, som jeg særligt ser frem til at skulle arbejde med: 

1. Økonomien skal bringes i balanceVi står i øjeblikket over for en løbende opgave med at få de økonomiske ender til at nå sammen. De senere års underskud hæmmer udviklingen af arbejdet og skaber usikkerhed hos mange af os.   Derfor står det øverst på dagsordenen at få lagt plan for, hvordan vi på en god måde kan få skabt balance mellem indtægter og udgifter – uden at det får vidtrækkende konsekvenser for vores aktiviteter.  

2. Et nyt udgangspunkt for kreativitet og nytænkningIndre Mission fylder 150 år til næste år og er heldigvis stadig en livskraftig og dynamisk bevægelse. En væsentlig årsag er, at visionære og modige missionsfolk gennem alle årene har turdet eksperimentere og afprøve nye idéer uden at give slip på visionen: Lede til Jesus – leve i ham.   Vi vil fortsætte i dette spor, og derfor vil vi i løbet af foråret lancere en konkret og kreativ idé til, hvordan vi kan få skabt et nyt udgangspunkt for kreativ tænkning og udvikling af missionsarbejdet i Danmark. Det bliver sjovt – og kreativt! 

3. På vej mod en bedre kommunikation Indrømmet! I Indre Mission er vi ikke altid lige dygtige til at kommunikere med hinanden og med verden omkring os. Derfor har vi brugt en god bid af efteråret på at skrive en ny kommunikationsstrategi, som vi vil offentliggøre i løbet af kort tid og efterfølgende bruge en del kræfter på at virkeliggøre. Forhåbningen er, at vi gennem en målrettet indsats kan få skabt større synlighed omkring missionsarbejdet. 

Mange andre emner kunne have været nævnt, for 2010 bliver helt sikkert et år præget af forandringer.  

Må alle disse forandringer føre til liv – evigt liv!

Thomas Bjerg Mikkelsen
Generalsekretær  

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 03.

I slutningen af 2009 var jeg på et tidspunkt ved at undersøge hvor mange klubber, der var tilsluttet DFS. Til min store glæde viste det sig, at vi i 2009 bød 18 nye klubber velkommen.   

Jeg skriver det lige igen: 18 nye klubber.  

Jeg blev glad, fordi det viser, at der rundt om i landet er mennesker, der brænder for at fortælle børnene om Jesus. Der er med andre ord 18 nye steder i landet, hvor børn og juniorer nu kan høre om Jesus. Sådan! 

Jeg tror, at vi de næste år bør få øjnene op for, at børnene skal prioriteres højt i vores arbejde. Vi skal bruge penge på at skabe gode rammer og relevante tilbud til børn og juniorer i vores missionshuse. Om ganske få år er det dem, der står for IMU – og IM. Tiden går hurtigt, og det er nu, vi kan fortælle dem om Jesus. 

Jeg ved, at det mange steder er svært at finde ressourcer, tid, penge, overskud, børn, ledere osv. til at have en børneklub eller legestue. Det har jeg fuld forståelse for – og jeg har respekt for de valg, der tages lokalt. Alligevel kunne jeg tænke mig at give en udfordring:   

Hvad mangler der hos jer for at en børneklub kunne blive en realitet? Var der andre grene af missionshusarbejdet, som uden de store omkostninger kunne nedprioriteres, så der kunne skabes ressourcer? Jeg ved, at det er svære og måske provokerende spørgsmål, men jeg våger at stille dem. For børnenes skyld. 

18 nye steder kan børn nu høre om Jesus. Evigglad – Den rullende Søndagsskole kører også rundt i Nordjylland og laver klub hver uge på steder, hvor børnene ellers ikke ville høre om Jesus.   

Giv det største til de mindste – og gør det nu. For de mindste bliver hurtigt store.

Bent Molbech Pedersen
Landsleder i Søndagsskolerne

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 2.

Det er vel altid med en vis spænding og måske uro, at vi tager hul på et nyt år. Vi ved ikke, hvad det bringer. Men vi ved, at hver eneste dag er en gave fra Gud. Han vil ikke lade os alene. Han går med. Det må gøre os trygge og give gode forventninger.  

Når uroen alligevel melder sig, er det vel fordi, vi synes, vi har så meget, som vi kan miste. Hvad enten det er helbred, venskab eller en af de nærmeste, gør det frygtelig ondt at miste. Lad os huske at takke for og glæde os over livet, så længe vi har det. En dag er det slut. Men lad os også huske, at der venter et endnu bedre liv fyldt med glæde og herlighed. Den dag, hvor vi får lov til at komme hjem. Hjem til den herlighed og glæde, som ingen nogensinde kan true eller tage fra os. 

Et årsskifte er både anledning til at se fremad og til at se tilbage på det år, vi fik. At se tilbage på 2009 fylder nogen af os med taknemmelighed og glæde. For andre gør det rigtig ondt. Nogen mistede. Andre oplevede smerte og mørke af andre grunde. For de fleste af os giver 2009 både mørke og lyse minder.  

For Indre Mission på landsplan var 2009 et år med forholdsvis mange udskiftninger. I disse år står vi midt i et spændende generationsskifte med mange nye i hovedbestyrelsen, ny generalsekretær og mange nye og yngre medarbejdere i det hele taget. Også lokalt. Det er både vigtigt, glædeligt og godt, at det sker. Det peger nemlig fremad. Det giver grund til at forvente, at Gud også fremover vil bruge vores gamle bevægelse som et af sine redskaber til at nå mennesker med evangeliet om Jesus som verdens frelser og forløser.  

Lad os arbejde for og bede om, at vi hver især må blive brugt af Gud i den tjeneste i det nye år.   

Jeg vil ønske alle IMTs læsere et godt og velsignet nytår.

Peter Nord Hansen

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 1.