Det er vigtigt at prioritere familien. Men hvordan gør man det bedst som ung kristen familie i dag? Det gør man efter min vurdering ikke mindst ved at samle familien om gode værdier.  

Det er naturligt at tænke, at prioritering af familien indebærer tid til samvær. Og der er mange muligheder, når familien skal være sammen. Man kan være sammen om grillen i haven eller et solidt og nødvendigt havearbejde. Nogle hygger sig med at se en god film. Andre spiller meget eller bruger tid på ture i naturen. Nogen satser ekstra på måltidsfællesskabet i det daglige, eller forældre satser på tid til at hjælpe med lektier 

Ingen kan nå det hele. Derfor skal der prioriteres. Og så handler det om at gå efter det, der virkelig har værdi. 

At beslutte at deltage trofast i gudstjenesten søndag formiddag og i relevant kristent fællesskab om Guds ord som børnefamilie er også at prioritere familien. Endda på den rigtig gode måde!  

Ved gudstjenesten i søndags tænkte jeg igen på det, som så ofte før. Jeg sad der lige så stille ved siden af min store pige på 13. Hverdagen er hektisk, men vi fik anledning til at småsnakke på vej til kirke og sad nu lige så stille sammen. Vi delte noget af det mest værdifulde. 

Hvor har vi haft mange stjernestunder og rige oplevelser sammen som familie netop i det fællesskab, hvor Guds ord lyder.  

Valget står ikke mellem at prioritere familien eller det kristne fællesskab. Tværtimod.  

Efter min mening er det den allerbedste mÃ¥de at prioritere familien pÃ¥: Bevidst at samle den om det mest værdifulde. SÃ¥ kan det være, vi bliver nødt til at dæmpe ambitionerne pÃ¥ andre omrÃ¥der. MÃ¥ske lidt mindre velplejet have eller en film mindre eller lidt mindre fjernsyn eller computer eller …

Peter Nord Hansen
Vicegeneralsekretær

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 26.

Sommeren er over os. Inden længe fejrer vi Sankt Hans og umiddelbart efter står den på sommerferie.  

“Har du husket tandbørsten” var titlen pÃ¥ et fredagsprogram i tv for en del Ã¥r siden. Tandbørsten husker du sikkert. Her kommer derfor et andet spørgsmÃ¥l: Har du husket bogen? 

Forlagsgruppen har barslet med et væld af nye, spændende og meget forskellige bøger. De er ikke skabt for at være til pynt. De skal læses. Når ferien rammer os, og vi lægger uret og tager solbrillerne på, så er det godt at have et par gode bøger inden for rækkevidde.  

Bøger, der bider, efterlader os ikke uberørte. De gør os klogere. Med et fornuftigt litteraturvalg kan vi blive bidt af såvel spændende og interessante som opbyggelige oplevelser. Det har vi brug for.  

Læsehestene har ingen gavn af denne artikel. De har allerede tasken fuld af sommerlæsning. Mange af vi andre skal have et forsigtigt puf, for at fÃ¥ en bog i kufferten. Ikke for hÃ¥rdt, for ‘han skal da ikke tro, han skal bestemme over min ferie’ … men altsÃ¥ et lille puf, en kærlig pÃ¥mindelse, et hint om, at der ligger nye bøger klar til gode læseoplevelser. 

Hvad jeg selv skal have med? Det bliver Carl Peder Behrens’ biografi “En flig af nÃ¥dens trone” og min svenske kollega Anders Sjøbergs “Guds hemmelighed”. Og, hvis der er plads, sÃ¥ ogsÃ¥ “Fællesskab for alle” redigeret af Hans Ole Bækgaard. Sidstnævnte drejer sig om, hvad det er, der fÃ¥r nogle til at forlade det kristne fællesskab.  

Men hvad skal du have med?  

Kig ind på www.lohse.dk, se også alle de andre spændende nyheder - og træf et valg!  

God sommer!

Jens Olesen
Generalsekretær

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 25.

For nogen tid siden hørte jeg følgende udsagn: “Der er for mange, der vil være ledere, og for fÃ¥, der vil være disciple.” Udtalelsen var fremsat af en højtstÃ¥ende kirkelig leder i en diskussion.  

Udtalelsen provokerede mig. Jeg er da stolt af at høre til i et sogn og i sammenhænge, hvor mange mennesker tager lederopgaver på sig. Men udtalelsen brændte sig fast i mit sind. 

Mange vil være ledere. Få vil være disciple.  

I det kirkelige arbejde skal vi uddanne ledere, og unge skal trænes i lederskab. Jeg hylder bestemt princippet om, at vi har brug for dygtige ledere i det kirkelige børne-, ungdoms- og voksenarbejde. Vi skal dygtiggøre de ledere, vi har. Ingen tvivl om det.  

Men hvordan taler Jesus om forholdet mellem at være leder og at være discipel? Jesus kaldte mennesker til at være disciple? Han sagde: “Følg mig; kom og se; lev sammen med mig; vær mine vidner!” og “Den, der vil være jeres leder, skal være jeres tjener. Størst er den, der tjener!”  

Skærtorsdag aften, hvor Jesus indstiftede nadveren, havde han vasket disciplenes fødder.  

Jesus var deres leder. Men han var ikke leder for at udtænke strategiske tanker, herske eller udøve magt. Det mest fremherskende hos Jesus som leder var, at han påtog sig en tjeners skikkelse. 

Jesus kalder os til et liv sammen med ham; et liv i efterfølgelse af ham; et liv i tjeneste for ham; et liv i vidnesbyrd om ham. 

Så når jeg blev provokeret af udtalelsen om, at mange vil være ledere, men få vil være disciple - så var det vel, fordi udsagnet fik mig til at tænke efter.  

For det er nok sandt, at få ser noget stort og attråværdigt i at være tjener.  

Leder, det lyder af noget - men tjener og discipel, nej.  

Men måske er tiden inde til at tilbyde kurser i discipelskab frem for kurser i ledelse. Måske er tiden inde til at fokusere på det helt enkle at udøve omsorg for andre. At være disciple.

Anders Dalgaard
Formand for Indre Mission 

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 24.

I Grundloven hedder det, at den danske stat understøtter den evangelisk-lutherske folkekirke. Ordningen har fungeret i ca. 150 år, men er ifølge et flertal af de politiske partiers ungdomsorganisationer ikke rimelig i dag, hvor det danske samfund er præget af flere forskellige religiøse tilhørsforhold.  

Vi lever med andre ord i en tid, hvor den folkekirkelige virkelighed, som vi kender den i dag, er under pres. Den selvfølgelighed og opbakning som folkekirken traditionelt har haft i befolkningen er dalende.  

Men vores opgave har ikke ændret sig - vi skal forkynde evangeliet. Muligheder og tiltag, som for Ã¥r tilbage var store “succeser”, tiltrækker ikke nødvendigvis folk i dag.  

Men mennesker skal høre om Jesus - også i vores nutid. 

I Søndagsskolerne er det klare mÃ¥l at fortælle Danmarks børn om Jesus - i vores tid. PÃ¥ Indre Missions Ã…rsmøde i 2008 fortalte vi om projektet “Den rullende Søndagsskole”. AltsÃ¥ en “klub pÃ¥ hjul”, som kunne tage rundt til byer, hvor der ikke var et klubtilbud fra DFS.  

Her et år efter er det med stor taknemmelighed og stolthed, vi kan fortælle, at projektet er virkeliggjort.  

Rigtig mange har givet gaver specielt til “Evigglad”, som Den rullende Søndagsskole kommer til at hedde. Vi har indkøbt en varevogn samt en mandskabsvogn og er klar til at vise vogntoget frem pÃ¥ IM’s Ã¥rsmøde i København.  

Vi starter op til efteråret, hvor Evigglad nogle dage om ugen vil køre i Nordjylland. Fantastisk! 

Vi må hele tiden være kreative i vores måde at få evangeliet ud til den danske befolkning. Jeg har sagt det før: Hvis børn i Danmark ikke hører om Jesus, så er kirken godt på vej til at slukke og lukke. Det må ikke ske.  

Giv det største til de mindste. Gør dem “Evig-glade”.

Bent Molbech Pedersen
Landsleder for Søndagsskolerne  

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 23.