For få dage siden drøftede jeg sammen med nogle andre salget af bøger gennem medarbejdere. Det såkaldte kolportør-salg af Forlagsgruppen Lohses bøger.  

Drøftelsen tog udgangspunkt i statistik og tal, og tog sigte på at finde konkrete handlemuligheder i forhold til en uhensigtsmæssig udvikling. Sagen er, at kolportørerne samlet set sælger færre og færre bøger. Det er ikke godt for forlagets økonomi, men følgerne er langt mere alvorlig end det. 

For mig er det blevet en anledning til at overveje, hvilken betydning det har for os at udgive, sprede og læse opbyggelige bøger.  

Historisk set begyndte Indre Missions arbejde med, at missionærer rejste rundt med små gudelige skrifter. Lige siden har det været en af vore helt grundlæggende værdier i bevægelsen, at formidle sund opbyggelig litteratur. I mørke stunder kan jeg blive beklemt ved tanken om hvor få, der satser på at læse sunde opbyggelige bøger i dag. Og jeg bliver endnu mere beklemt ved tanken om, at vi måske er ved at miste synet for værdien af at række mennesker en god bog. 

Vi skal skabe rammer for forkyndelse af Guds ord gennem taler ved møder, gennem fællessang og vidnesbyrd. Men vi må ikke glemme den store værdi, det har i arbejdet, at udgive og formidle gode bøger. Netop ved læsningen af opbyggelige bøger har mange oplevet, at troen på Jesus er blevet grundfæstet, og mange har fundet uvurderlig hjælp både for troen og for kristenlivet.  

Jeg tror, vi er for få læsende kristne. Det vil helt sikkert få stor positiv betydning, hvis flere satser på den opbyggelige bog. Lad os opmuntre hinanden ved at fortælle, hvad en god bog har betydet for os. Vi skal igen satse på boganmeldelser ved møderne.  

At opmuntre andre til at læse en vigtig bog er også at være med i missionsarbejdet! Ved at give en god bog som gave kan du også være med i arbejdet!
Â
Peter Nord Hansen
Vicegeneralsekretær  

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 17.

Medarbejderne i Indre Missions Hus var inviteret til en lille uformel reception. Programmet bød på bordfodbold, Coca Cola, påskeæg - samt en stak fotos, hvoraf nogle var af ældre dato og derfor i sort-hvid gengivelse. Indre Missions Ungdom fyldte 30 år den 9. april, og det blev markeret festligt, den sidste dag før mange havde påskeferie!  

I forhold til Indre Missions snart 150 års historie er 30 år ikke meget, men alligevel nok til at en cola kombineret med en stak fotos vækker hundredvis af herlige minder. 

Indre Missions Landsungdomsudvalg mødtes første gang den 9. april 1978. Dermed var Indre Missions Ungdom en realitet. Det var “en hÃ¥rd fødsel”. Langstrakt og smertefuld for nogle. Forjættende og glædesfyldt for andre.  

Selv var jeg blandt dem, der så frem til at være en del af IMU. For min far og nok især mange af hans generation var bruddet mellem KFUM & KFUK og Indre Mission smertefuldt. Han havde øje og forståelse for spændingerne mellem de to bevægelser, men for ham var mødet med kirken og et personligt forhold til Jesus en frugt af KFUMs arbejde i barndomsbyen. Det kan man aldrig opgive at værdsætte! 

Tiden var dog en anden og både organisatoriske og teologiske forskelligheder havde hen over årene tæret på sammenhængskraften. Der var blevet for meget dem og os - og for lidt vi. Spændingerne var blevet for store og bruddet uundgåeligt. Der var brug for noget nyt, og Indre Missions Ungdom var ikke et resultat af ren tilfældighed.  

Som enhver anden trediveårig er også IMU ung og frisk. Det kan du forvisse dig om med et kig på www.imu.dk. Et stort til lykke med ønsket om Guds velsignelse til at lede unge til Jesus og livet i ham!

Jens Olesen
Generalsekretær 

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 16.

Et af tidens mest fremtrædende ord er: Krise!

Der tales om finanskrise, krise inden for byggeriet, banksektoren, landbruget - for blot at nævne nogle få.

I denne uge har DR-nyheder besluttet at fortælle de gode historier, der tager sigte pÃ¥ at “knække krisen”.

Ideen bag en sådan beslutning er, at vi præges af det, vi hører, så vi indretter tilværelsen efter det, der høres. Jeg tror, det er sandt! 

Også i Indre Mission kender vi til kriser. Også her påvirkes vi af det, som vi hører, og vi kommer let til at formes af det og tror, at det er hele sandheden.

Én af kriserne handler om, at vi bliver færre og færre i Indre Mission. Vi sætter missionshuse til salg og har solgt mange over det seneste årti. Strømpilen peger nedad og vi præges af det.

Men midt ind i denne krise er der lyspunkter - livstegn.

For en uge siden kunne IMT berettet om, at der blev taget det første spadestik til et nyt missionshus i Randers.

På søndag - palmesøndag - skal jeg indvi et nyt missionshus i Svendborg på Fyn - og jeg glæder mig! Det er ikke et nybygget hus, men et parcelhus, som er købt og indrettet til missionshus.

Og i min kalender står der, at jeg i september måned skal indvi et nybygget missionshus i Børkop. For et år siden var det det store flotte byggeri - Missionscenter Stjernen - i Århus, der blev indviet. Og flere steder er på vej. 

Til alle IM-venner vil jeg sige: Der er punkter, som lyser op midt i de kriser, vores bevægelse har.

Jeg glæder mig hver gang et missionshus renoveres, eller der bygget et nyt. Og jeg véd, at IM-venner de pågældende steder glæder sig over de rammer, som Indre Missions arbejde har hos dem.

Vi skal ikke se bort fra de kriser, vi har. Men lad os fortælle om de lyspunkter, vi ser, sÃ¥ “krisen knækkes” i vort sind.

Det er ikke fordi, jeg ikke vil se sandheden i øjnene, men fordi lyspunkterne er en del af sandheden.

Anders Dalgaard
Formand for Indre Mission 

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 14/15.