Det er et faktum, at flere melder sig ud af folkekirken, og færre får deres børn døbt. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 81,5 procent af danskerne er medlem af folkekirken. Dette tal er dalende, selvom antallet af fødsler er steget.  

Nu kan vi så læne os tilbage og give Humanistisk Samfund (modstand mod Fadervor i folkeskolen) eller Ateistisk Selskab (tilbyder bl.a. gudeløse begravelser og bryllupper) skylden. Alt imens den kristne tradition i Danmark mere og mere står på gyngende grund.  

Eller - vi kan se ovenstående som vores tids udfordringer til missionen i Danmark. Flere mennesker skal høre om Jesus også i vores tid. Hvordan vil vi forvalte dette i den tid, som er vores? 

Lad mig komme med et eksempel. Flere steder i landet opleves det svært at få ledere til f.eks. juniorklubben eller weekendlejren/sommerlejren. Der er måske ikke så mange at spørge - og mange af dem, der kan spørges, melder fra af den ene eller anden grund.  

Sagt mere direkte: Der er nok børn i Danmark, der (endnu) vil høre om Jesus. Vi mangler ledere. 

Jeg kunne godt tænke mig, at begrebet “søndagsskolemand” blev indført igen. AltsÃ¥ et menneske, der brænder for, at næste generation skal høre evangeliet. De findes stadig, men vi kan bruge mange flere.  

Hvis du allerede har en opgave – fantastisk. Ellers vil jeg gerne opmuntre dig til at bede og overveje, om det ikke var dig, der skulle drive mere mission i Danmark. Måske hjælpe med at fortælle børn i Danmark om Jesus ved at være fast forbeder eller måske endda leder i et halvt eller et helt år i en børneklub - eller på en sommerlejr. Vi har brug for din hjælp. Vores børn skal høre om Jesus.  

Det handler om næste generation – om at give evangeliet videre. Vi må ikke falde i søvn. Det er nu eller … 

Bent Molbech Pedersen
Landsleder for Søndagsskolerne

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 9.

I 70′erne var jeg ung og oplevede frugten af det, vi efterfølgende har kaldt bibelvækkelsen. Vi havde vores bibel med alle steder. Med guldkant, register, omslag og lynlÃ¥s. Vi havde den lykke at blive suget ind i en tro pÃ¥, at det har stor betydning for mig som kristen at kende og leve med min bibel. Vi oplevede bibelglæde og bibeltillid. Her var noget, der stod fast - uanset.  

Vi står over for store udfordringer i dag. Ind imellem sukker vi og spørger efter Åndens kraft og saft i forkyndelse og vidnesbyrd hos os. Vi bliver færre. Manglende trofasthed i arbejdet, vanskeligheder med at finde ledere og givere. Vi overvejer, om vi skal gøre det på den ene eller den anden måde. Vi taler om metoder, midler og former. Og det er godt og vigtigt alt sammen.Ind imellem drømmer jeg bare om en stille ny bibelvækkelse. Tænk hvis det kunne ske!Det ville forandre meget – tror jeg. 

Lad os bede og arbejde for en ny bibelvækkelse. Jeg tror først der sker noget for alvor, hvis Bibelens ord igen kommer i fokus for os som fællesskab og som enkelte kristne. Hvis vi vover at holde fokus på den betydning, Bibelens ord har som Guds ord til os. Ordet med enestående livskraft. Ord vi skal leve af. Det ord, der sætter dagsordenen for mig. 

Hvordan kan vi arbejde for en ny bibelvækkelse?Vi skal bede! Tale med Gud og med hinanden om det.Og så tror jeg, bibelkredsen eller smågruppen kan blive vigtig. Her kan vi hjælpe og inspirere hinanden til at sætte Guds ord højt. Give det plads. God plads. Ærespladsen! Lytte til det. Inspirere hinanden til at bøje sig for Guds ord. Opmuntre hinanden til at læse eller lytte til Bibelens ord hver eneste dag. Tale med hinanden om familieandagten. Hjælpe hinanden til at søge hjælp og trøst i det, Gud siger til os.Lad os gøre det!

Peter Nord Hansen
Vicegeneralsekretær

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 8.

Det er umuligt at efterspore det totale omfang af varme og livsmod, som er resultatet af besøgsvenners nærvær, lytten og samtale. Besøgsvenner er guld værd i en tid, hvor tempoet er højt, og vi uden besvær let får lagt en mental distance til mennesker, som vi i fysisk forstand er tæt på.  

Jeg tror, de fleste af os har en rem af huden. Der kan være langt fra tanke til handling. Jeg kan godt se, han kunne trænge til et besøg, men er det nødvendigvis mig, der skal give ham det … 

I et interview med missionær Bjarne Lindgren Christensen i dette nummer af IMT skrives der lige ud af posen om, hvor enkelt det i grunden er. I besøgstjenesten møder man ikke op med en lang dagsorden. Man sætter sig ned eller kører en tur med traileren, drikker måske en kop kaffe og ser, hvad der sker.  

Som regel sker der noget. Der er næsten altid noget at snakke om. Vi bruger ord til at dele tanker, bekymringer, glæder og oplevelser. Og nærværet i samtalen virker forløsende og bliver en kilde til glæde og nyt livsmod. Opskriften er enkel – resultatet er forjættende. 

Jeg kunne ikke dy mig for at klikke ind på LENFO (LEder Netværks FOrum) for at tjekke, hvor mange der i forbindelse med deres tilmelding til LK09 har krydset af ved ’besøgstjeneste’. Det har 81 svarende til ca. 10 procent af samtlige tilmeldte på nuværende tidspunkt.  

Bjarne Lindgren Christensen er altså ikke den eneste, og det er ikke kun en tjans for præster og missionærer.  

Sådan skal det være. Her er et område, hvor rigtig mange af os er med og endnu flere kan komme med. Hvis vi ellers vil – give lidt af os selv til omsorg for flere.   

Og læg mærke til, som Bjarne Lindgren udtrykker det: Velsignelsen går begge veje. Det handler ikke kun om at give, når man også får noget igen.

Jens Olesen
Generalsekretær

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 7.

Medarbejderne i IMU var samlet et par dage til vores Ã¥rlige konsulentsamling i januar. Ét emne har siden rumsteret i mig. Hvordan fÃ¥r vi højnet samtalen med IMU’erne om seksualitet, sex før ægteskab, afhængighed af porno og flere emner af samme skuffe? 

Jeg oplever, at unge konstant er udfordret pÃ¥ det seksuelle omrÃ¥de, fordi sex er enormt eksponeret via medier og andre unges praksis. Det er ret beset uinteressant, om IMU’ere i dag er bedre eller dÃ¥rligere til at hÃ¥ndtere den udfordring end IMU’ere for 20 Ã¥r siden.  

Men sagen er, at vi i dag møder IMU’ere som afprøver sex før ægteskab, som kender til de bedste pornowebsites, og som flytter sammen uden at være gift. Selvfølgelig ikke over en bred kam. Men jeg tror, det sker i større grad end forældrene umiddelbart ved. 

Har du nærkontakt til en IMU’er, sÃ¥ prøv at spørge ind til emnet sex. Hvad er praksis hos unge generelt i dag og hos IMU’ere? Hvilken praksis har IMU’erne pÃ¥ omrÃ¥det? Og hvor meget er afprøvet? 

Der var en, der sagde til mig: IMU’erne mÃ¥ ikke slutte fred med synden, for sÃ¥ har Djævelen vundet et afgørende slag. Og det er rigtigt nok. PÃ¥ trods af den store alvor, der ligger i dette emne, sÃ¥ gÃ¥ frem med ydmyge og rolige skridt.  

Giv plads, vent pÃ¥ at blive lukket ind og tag smÃ¥ skridt. Jeg tror, IMU’erne har brug for refleksion og samtale om sex, seksualmoral, etik, synd og ikke mindst om Jesus

.Anders Møberg
Landsungdomssekretær

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 6.