Igennem de snart 150 år, hvor Indre Mission har været på banen, har det lokale IM-samfund været den basale enhed. Dér har mennesker med nød for mission lokalt taget del i Indre Missions arbejde. Sådan er det forsat, og øverst på dagordenen står der mission: Lede til Jesus - leve i ham. 

Det har traditionelt været de grundtvigske kredse, som har benyttet sig af den folkekirkelige frihedslovgivning til at danne valgmenigheder. Nu er det i højere grad personer blandt “de missionske”, som gør brug af friheden til at etablere sig i nye valgmenigheder. Det har udfordret bÃ¥de hovedbestyrelsen og mange andre i Indre Mission.  

Vi ser Indre Missions arbejde som et aktiv i sognets menighedsliv. Vi samarbejder så vidt muligt med sognets præst(er) og fejrer gudstjeneste med den øvrige del af sognemenigheden. Sådan udfoldes Indre Missions arbejde de fleste steder.  

I valgmenigheden sørger man selv for præst og gudstjeneste, økonomi mv., som hører med til at være menighed. Vi ser, at vi vil det samme - på forskellig måde. Hvordan kan vi sammen agere i det nybrud? Hvordan kan der organisatorisk og praktisk samarbejdes? 

De nye valgmenigheder har givet anledning til mange og til tider også vanskelige samtaler i hovedbestyrelsen. Samtalerne har ført til en beslutning, som giver valgmenigheder mulighed for en tilknytning til Indre Mission på samme måde som f.eks. en række skoler. Tilknytningen giver en platform for fællesskab og samarbejde. Hvor der er vilje, findes der vej - til forskellige modeller for samarbejde. Vi ønsker dialog med eksisterende og kommende valgmenigheder, som vil være tilknyttet Indre Mission.

Anders Dalgaard
Formand for Indre Mission

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 5.

Det er en skarp påstand, Poul Hoffmann kommer med i sit indlæg om evolutionslærens udbredelse og popularitet i dette nummer af IMT. Dette indlæg er i øvrigt det forkyndende indslag i en række temaartikler om darwinismen. De andre artikler har mere oplysende karakter.

Og oplysning er der brug for, når viden om darwinismens svagheder ikke må komme frem i lyset i skolebøger og populærudsendelser i tv m.m.

Her i bladet rettes et kritisk lys på darwinismen. Mærkeligt nok betragtes kritik lige i denne sammenhæng ofte som uvidenskabeligt. Ellers er det jo nærmest indbegrebet af videnskabelighed at stille nysgerrige og kritiske spørgsmål til den viden, vi tror, vi har.

Kampen for at undgå kritik af udviklingslæren har nærmest religiøs karakter. Man får det indtryk, at der er meget på spil. Der er da heller ikke tvivl om, at netop darwinismen af mange anses for det solide grundlag for en tro på, at der ikke eksisterer nogen Gud, som har skabt verden.

Jeg tror, Poul Hoffmann rammer ret præcist, når han påstår, at gamle Adam og Eva helst vil være et dyr. Jeg synes, jeg ser spor af det i mange sammenhænge. For eksempel når der skal argumenteres for aktiv dødshjælp eller ret til abort. Det stiller os mere frit til at træffe de valg, vi selv finder lettest og mest behagelige, hvis vi ikke skal forholde os til menneskelivet som noget ukrænkeligt. Hvis vi er produkt af en udvikling på linje med dyr, giver det os også mulighed for at forholde os på samme måde til mennesker som til dyr.

Syge dyr slår vi ihjel. Svage dyr fjerner vi for at få stærkere dyr i fremtiden.

Som kristne må vi med stor frimodighed forkynde til mennesker, at de ikke er dyr, men mennesker skabt i Guds billede. Det indebærer, at hvert eneste menneske har en værdi, der er unik, og det indebærer, at intet menneske har nogen ret til at undertrykke, udnytte eller fjerne noget menneske.

Peter Nord Hansen
Ansvarshavende redaktør

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 04.

Der er kamp om bønnen. Var det en kamp for mere bøn, ville det bare være pragtfuldt. Det er desværre en kamp for mindre bøn. Bønnen skal ud af Folkeskolen de steder, hvor den endnu indgår i den daglige eller på anden måde regelmæssige rytme i skolens hverdag. Man siger, det er meningsløst at tvangsindlægge mennesker til kristen bøn. Vi har religionsfrihed her i landet!

Tankegangen pukker på slagordet, som siger, at »religionen skal ud af det offentlige rum«. I dag står kampen om Fadervor - i morgen om at få stoppet kirkeklokkernes forstyrrende larm. Religionskritikken ånder først lettet op, når enhver mindelse om kirke og kristendom og enhver anden form for religionsudøvelse er elimineret.

Personligt er jeg helt enig med den forælder, der i en snak om konfirmationsforberedelse sagde, at »de unge mennesker tager … ikke skade af noget bøn«. Jeg ville have udtrykt mig lidt anderledes; men er helt enig i sagen. Og vil dertil sige, at unge såvel som vi ældre kan både lære og have gavn af bønnen. 

I sin nytårshilsen til IMT’s læsere nævner generalsekretær Tine Lindhardt kirkegang, bøn og bibellæsning som gode vaner på linje med morgenmad. Hvor banalt - og hvor rigtigt!

Men bøn skal læres. Hvem finder af sig selv på at bede - til Gud? Et og andet må være indlejret i os, hvis vi skal vide, at der eksister en Gud, som er til at komme i forbindelse med. Nogen må have fortalt os om hans eksistens og måden at få kontakt med ham på.

Det er derfor, at kampen for at få Fadervor ud af skoler, hvor den endnu bedes, skulle mødes med en offensiv for at få bønnen tilbage på skoler, hvor den allerede er forstummet. Det kunne være et ønske for det nye år - og en bøn værd. 

Jens Olesen

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 3.

Jeg har brugt juleferien på at tænke over spørgsmålet: Gør vi det godt nok i DFS? Egentlig et mærkeligt spørgsmål, hvor et hurtigt svar kunne være: Tja … vi gør det, vi kan. Lad mig lige gå nogle år tilbage.

For 125 år siden startede den første søndagsskole i Danmark. Den blev sat i gang af mennesker, der så et behov for at fortælle den næste generation om »det glade budskab«.

De første mange Ã¥rtier var der vækst i antallet af klubber, men siden midten af 1950′erne er tallet faldet stille og roligt. Det kan der være mange grunde til. Den vigtigste er nok, at kristendommen i Danmark i 2009 ikke har en sÃ¥ central plads som for 100 Ã¥r siden. 

Det må ikke standse os. Vi må tænke nyt - være kreative.

I DFS vil vi fortælle børnene om Jesus. Og det kan og skal vi blive bedre til. Vi skal være gode til at lave tilbud til børn i 2009. Tilbud der rammer deres virkelighed. Fra landskontoret skal vi være gode til at inspirere og hjælpe til dette.  

Et nyt år betyder eftertanke og status. Jeg har nogle drømme for 2009:
- Vi skal bede Gud om at vise os, hvordan vi de næste årtier bedst fortæller børn om Jesus.
- Vi skal bede om villighed til at vælge Gud i en fortravlet hverdag.
- Vi skal have meget mere fokus på, at Jesus har kaldet os til en fantastisk opgave.
- Vi skal bruge mere tid på at få mennesker i tale end på at tale til mennesker.
- I DFS skal vi være de bedste til at hjælpe og inspirere klubber, sognemenigheder og valgmenigheder.

Vi lever i 2009. Lad os være »Guds kærligheds oprørsbevægelse« i vores tid. Vi skal videre … Lad os finde de måder, som vi får mennesker i tale på i dag, og handle på det. Det kan vi blive bedre til.  

Bent Molbech Pedersen
Landsleder for Søndagsskolerne

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 2.

Nu har vi taget hul på et helt nyt år, 2009. Ingen uden Gud ved, hvad det år vil bringe for den enkelte af os. Nogen har spået, at 2009 bliver et vanskeligt år for mange på grund af følgerne af den finansielle krise.

Der er ikke noget, der tyder på, at Indre Mission går ram forbi. Men alligevel er det den åndelige krise og fattigdom, der er vores største udfordring som missionsbevægelse. Færre og færre vokser op med viden om den kristne tros grundsandheder. Religionskritikken har vind i sejlene og får bl.a. støtte af politikeres tanker om religionslighed og en religiøst neutral stat. Selv nyhedenskab i forskellige afskygninger har fremgang. Ny åndelighed, som er alt muligt andet end bibelsk kristendom, fænger.

Ofte blandes det bibelske budskab med religiøsitet fra andre kilder, og sund kristentro udviskes og forvanskes. Frafaldet fra troen på Jesus er stort. Kristne har så travlt med livet, at de glemmer Livet. Mange glemmer at søge Guds rige først. Forkyndelse og vidnesbyrd får dennesidigt fokus og mister evighedsperspektiv. Synd og nåde, frelse og fortabelse bliver fremmede størrelser, som vi ikke bryder os om at høre forkyndt.

Der er mere end nogensinde brug for, at vi bruger alle kræfter på at formidle det bibelske budskab om Jesus Kristus som synderes frelser. Vi har ikke fået et nyt kald, og vi vil bede om Guds nåde til at fortsætte vores mission.

På IMT arbejder vi hele tiden på at udvikle bladet med henblik på at være en del af denne mission, og vi glæder os over hvert eneste bidrag i form af idéer og konstruktiv kritik. Vi beder om hjælp til at være med til at formidle sund bibelsk og evangelisk luthersk kristendom, så mennesker ved at læse bladet ledes til Jesus og hjælpes til at leve i ham. 

Godt nytår! 

Peter Nord Hansen

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 1.