Første søndag i advent markeres mange steder med koncerter og ekstra mange lys. I år danner søndagen tillige optakt til de kommende fire års arbejde for de nyvalgte menighedsråd.

Langt de fleste steder er de nye råd valgt i god ro og orden. Enkelte steder har konflikter og enkeltsager gjort udtrykket kampvalg berettiget. Generelt set har folkekirkens medlemmer udvist rekordlav interesse for menighedsrådsvalget. Få deltagere til de offentlige orienteringsmøder, færre steder med såkaldt kampvalg og den laveste stemmeprocent i 28 år.

Det går den forkerte vej, hvis mange sogne med kampvalg og høj stemmeprocent er ideelt. Spørgsmålet er dog, om netop de to forhold sikrer en sund og stærk folkekirke. Det vil ikke være svært at finde mange sogne med såkaldt aftalevalg, hvor det kirkelige liv udfoldes godt og farverigt og uden nævneværdig modsigelse fra dem, der sjældent benytter sig af de kirkelige tilbud.

Uanset, så skal de nye menighedsråd nu i gang med arbejdet. Og der er nok at se til. Kirkeministeriet har flittigt udsendt betænkninger. I 2006 »Opgaver i sogn, provsti og stift«, i 2007 »Folkekirkens økonomi« og i 2008 »Evaluering af forsøg med stiftsråd«. De handler om strukturer og økonomi - men også om det dybere og bagvedliggende: Undervisning, diakoni og mission.

Det er ikke ofte, den slags begreber finder vej til kirkeministerielle betænkninger, men det har været tilfældet, og det kan være med til at sætte nye dagsordener hos de nyvalgte menighedsråd. 

Til lykke til de valgte - og god arbejdslyst!  

Jens Olesen

Hvis der blandt IM’ere, som er valgt til menighedsrådet, er nogle, som har lyst til at deltage i et forsøg med et internet-baseret forum for menighedsrådsmedlemmer, så send en mail til generalsekretær Jens Olesen på jo@imh.dk inden udgangen af december måned.

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 48.

Det er vel naturligt for forældre at bekymre sig om sine børn. Bekymringer om deres opvækst, skolen, vennerne, fritiden, troen – deres fremtid. 

For tiden bekymrer jeg mig for Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler og fremtiden for organisationen.

Hvorfor nu det? Går det ikke godt? Har vi ikke 18 engagerede ansatte, en sund økonomi, tusindvis af venner, der støtter med forbøn og penge, 120 personer på Landskursus i weekenden? Jo – det er sandt. Og det er fantastisk … Men hvorfor så tale om bekymring om fremtiden?  

Bekymringen kommer, når jeg kigger på to tal: Gaveindtægter og klubantal. Begge tal er faldende, og det er ikke fantastisk. Hvad gør vi for at vende kurven?

I 125 år har søndagsskolerne bidraget til, at børn i Danmark har mødt evangeliet om Jesus - det største til de mindste. Vi har det samme mål i dag. Kirken har en vigtig opgave med at fortælle den næste generation om Gud - ellers er den på vej til at dø. Her skal DFS være klar med hjælp og inspiration.

Hvis du deler min bekymring, så ser jeg kun én vej frem. Vi skal bede om, at Gud vil give flere nød, glød og gejst for, at børnene skal høre om Jesus. Vi skal ikke gøre det for DFS’ skyld – men for Kristi kirkes skyld.

Jeg håber og beder om, at Gud de næste mange år fortsat vil velsigne DFS’s arbejde. Jeg beder også om, at han vil vise, hvordan vi vender kurven med gaveindtægter og klubantal. Og du og jeg kan gå i gang nu. Vi kan bede og give. I disse finanskrisetider kan vi ikke satse på noget mere sikkert. 

Vil du være med?  

Bent Molbech Pedersen

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 47.

Jeg har tilmeldt mig lederkonferencen 2009 – skal du ikke også med på lk09?

De fleste vil benytte muligheden for elektronisk tilmelding. Er du ikke koblet på internettet, så ring til sekretariatet og tal med Marianne Steen. Hun hjælper gerne og får dig på nærmest ingen tid tastet ind - og så er du også på vej mod lk09.

Tilmeldingsproceduren udfordrede mig. Jeg har aldrig før skullet afkrydse personlige nådegaver og hjertesager. Det med nådegaverne var sværest; men jeg fik sat krydser dér, hvor jeg mener, de skal være. Kunne det være en mulighed at drøfte helt åbent i bestyrelsen, hvor krydserne skal være. De andre kender dig jo og ved, hvad du er god til. Og du kender de andre – og I kunne hjælpe hinanden til både mod og afklaring. Du kan også vælge helt at springe over de krydser – og evt. senere vende tilbage og rette i din profil. Vi kan nemlig altid både supplere og rette i vores egen profil til lederkonferencen.

Der er også mulighed for at krydre sin profil med et foto. Et øjeblik overvejede jeg at finde et godt billede af Obama, men sekretæren mente, det var for poppet. Er du tilmeldt, kan du klikke dig ind på mit navn og se mit endelige valg …

Tilmeldingsproceduren til lk09 er anderledes. Den er udfordrende og spændende. Fra at være blot en tilmelding bliver den en del af en database, hvor hundredvis af andre medarbejdere i Søndagsskolerne, Indre Missions Ungdom og Indre Mission er med.

Jeg kan se, hvem der har hjertesager fælles med mig – og jeg kan skrive til dem, hvis jeg vil. Jeg kan se, hvem der i mit kredsforbund eller i hele landet arbejder med f.eks. drama. Hvad kan det ikke føre til af nye netværk? Kun fantasien sætter grænser. 

Har du været inde og kigge? Klik lk09.indremission.dk 

Jens Olesen 

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 46.

Med udgangspunkt i en aktuel udstilling på Stenomuseet i Århus om misdannede fostre, skrev tidligere formand for Etisk Råd, lægen Ole Hartling, den 4. oktober i Kristelig Dagblad om sine overvejelser om det offentliges tilbud om scanning til alle gravide. De tanker han gjorde sig, kan jeg ikke ryste af mig. Han erkender, at det er politisk ukorrekt, men alligevel sammenligner han det offentliges interesse i fosterscreening med racehygiejne-idéer i Tyskland frem mod anden verdenskrig!

Ole Hartling fortalte i samme artikel, at Hovedstadens Sygehusfællesskab for nogle år siden gjorde op i kroner og ører, at det var billigere at tilbyde fosterdiagnostik, end at de handicappede bliver født! 

Hvad er det, der sker? Hvor er vi på vej hen?

Hvordan kan jeg leve med at være en del af et samfund, hvor penge er kommet til at betyde så meget for os, at vi i det hele taget overvejer at regne på, om det kan betale sig, at bestemte mennesker bliver født!?

En overlæge på Skejby Sygehus, som arbejder med gravide, afviser, at der er tale om racehygiejne. Men det, han fortsætter med at sige, er efter min mening lige så rystende. Han siger, at alle kvinder har skrupler med fosterscreening, men de gør det alligevel.

Videre siger han: »En ting er at tale om det teoretisk, en anden ting er, når man selv får at vide, at man venter et handicappet barn. Så er det pludselig ens egen karriere, der er på spil. For det er vi nødt til at erkende. Når man fravælger et barn med Downs syndrom, er det ren egoisme. For barnet ville da få et godt liv og være lykkelig.

«Det er ærlig tale, men jeg er målløs. Jeg kan kun se én vej: Jeg forstår og vil støtte dem, der fravælger at lade sit ufødte barn screene. Presset indefra og fra samfundet og hospitalsvæsenet er så stort, at det næsten er umuligt at tilvælge det uperfekte barn! 

Peter Nord Hansen

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 45.