Ved et møde i et missionshus i mit sogn blev jeg dybt berørt af mødelederes indledning, som tog afsæt i jordskælvsulykken i Port-au-Prince pÃ¥ Haiti ud fra oplysninger pÃ¥ JesusNet.dk og dr.dk.    Midt i de voldsomme lidelser efter jordskælvene pÃ¥ Haiti rapporteres der om, at sang og bøn fylder gaderne i Port-au-Prince. I sangene klager de deres nød, og i bønnerne rÃ¥ber de til Gud om hjælp.   Sangene og bønnerne ledsages af hÃ¥rdt og ihærdigt arbejde. En af redningsfolkene sagde ifølge dr.dk: “Det er ikke mig, der fjerner jorden. Det er Guds hÃ¥nd, der elsker liv og guider mig, sÃ¥ jeg kan redde denne baby.”   Den gamle munkeregel “Bed og arbejd” bliver i Port-au-Prince til konkret virkelighed.

Bønnen og arbejdet har bÃ¥ret frugt! Til stor glæde har man kunnet finde overlevende i ruinerne op til 10-12 dage efter ulykken. NÃ¥r de befriede og overlevende haitianere bliver spurt om, hvordan de har kunnet overleve sÃ¥ mange dage under de sammenstyrtede huse, sÃ¥ har svaret ofte lydt: “Gud hjalp mig!”   Ulykken pÃ¥ Haiti er blevet en dyrt købt (andre har betalt prisen) pÃ¥mindelse til mig og os alle om, at vi mÃ¥ bede til Gud med den største tillid og arbejde med vore hænder og evner med den største ihærdighed. Det skal vi gøre til Guds ære og menneskers glæde og gavn. 

Hvad kan du og jeg gøre for de nødlidende på Haiti? Vi må bede til Gud om, at han vil lindre de nødlidendes smerte og sende mennesker på deres vej, som kan vise dem barmhjertighed. Vi kan donere af vores økonomiske midler og vores tid til hjælpeorganisationer.   Og vi kan arbejde politisk for, at Danmark så ofte som muligt prioriterer at sende hjælp ud til den slags katastrofer. Statsministeren vil gerne have Danmark på listen over de ti rigeste lande i verden. Jeg kunne ønske, at vort land var med på listen over de ti mest hjælpsomme lande i verden.

Anders Dalgaard
Formand for Indre Mission

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 06.

I moderne ledelse bruges metaforen “maskine” om store virksomheder eller organisationer, hvor det primære fokus bliver at smøre de igangværende hjul frem for fortsat udvikling i takt med den omgivende verden.   Jeg tror, at vi i Indre Mission stÃ¥r i en proces, hvor vi som bevægelse, bÃ¥de lokalt og pÃ¥ landsplan, er ved at indse, at der over tid har været meget “maskine”, og at vi nu befinder os i en brydningstid, hvor nye veje efterspørges.   Det fortsatte skifte fra land til by betyder, at nogle omrÃ¥der bliver sÃ¥ affolkede, at der i fremtiden vil være færre missionshuse, fordi unge ikke flytter tilbage efter endt uddannelse. Det betyder, at fællesskaberne i de store byer bliver større, og kravene ændres.   Unge søger nye mÃ¥der at være i fællesskab pÃ¥, hvilket blandt andet viser sig i dannelsen af mellemfællesskaber (bestÃ¥ende af tidligere IMU’ere, som endnu ikke er klar til at være en del af samfundet) og nye valgmenigheder. Ikke bare unge, men ogsÃ¥ ældre, har det svært med indgroede mødeformer, hvor oplevelsen af en “sÃ¥dan har vi altid gjort det”-kultur er hæmmende for frimodigheden og lysten til at bidrage. Unge reagerer og vil handle, hvis de ud fra deres synspunkt oplever, at “maskinen” er ude af trit med virkeligheden. Det giver mulighed for forandring. Opgaven er, at vi som bevægelse tager ansvar for den situation, vi oplever, og søger at genopfinde os selv. Vi skal turde gÃ¥ derud, hvor det gør ondt at opgive gamle former, og hvor vi bliver særdeles uenige om valg af metoder, former og selvforstÃ¥else. Rigtig mange spændende og positive skibe er sat i søen over de senere Ã¥r, men vi skal stadig “tænke ud af boksen”.   Men ingen forandring skal ske med det formÃ¥l, at Indre Mission som bevægelse skal overleve, men fordi vi ønsker at lede mennesker til Jesus. Mission skal være drivkraften bag vore valg.

Anders Møberg
Landsungdomssekretær

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 05

Kristeligt Dagblad kunne d. 5. januar referere til en undersøgelse om vaner med bibellæsning, som Det danske Bibelselskab havde bestilt. Kun ca. otte procent læser ofte i Bibelen (mindst én gang om måneden). 80 procent læser aldrig eller næsten aldrig i Bibelen.   Det er meget tankevækkende. Jeg tror, det er en del af forklaringen på mange af de ting, vi ser ske i vort folk. Vi er i alvorlig grad et folk på vej væk fra den Gud, som åbenbarer sig i Bibelen.   Deraf kommer også den store uvidenhed om, hvad kristendom grundlæggende er. Men hvad med os, kære læsere af IMT! Mon vi er blandt de otte procent?   Vi oplever stor rodløshed og frafald blandt troende kristne i disse år. Mange forvirrede, trætte og modløse kristne. Jeg er overbevist om, at der er en sammenhæng med en vigende tradition for daglig bibellæsning. Både for den enkelte og i familien.   Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange der læser i Bibelen hver dag. Det er ganske givet betydeligt færre end de otte procent. Måske bliver det kun et par procent! Lederen i samme nummer af Kristeligt Dagblad konstaterede, at verdenslitteratur i særklasse fortjener at blive læst. På den baggrund opfordrede lederskribenten til at lade 2010 blive året, hvor flere puster støvet af Bibelen!   Den opfordring vil jeg gerne støtte alt det, jeg kan. Og den begrundelse kan være relevant og god nok, når vi i vores hverdag vil opmuntre mennesker omkring os til at åbne Bibelen.   Men for mange af os er der jo også andre meget væsentlige grunde til at gøre det. Vi tror, at den levende Gud selv åbenbarer sig i Skriften. Vi tror, at Guds ånd rører ved os, og gennem netop Skriftens ord rækker os det livgivende evangelium, Guds frelse i Kristus.

Jeg er fuldt overbevist om sammenhængen. En bibellæsende kristen får næring til sin tro og bliver styrket og får modstandskraft. En ikke-bibellæsende kristen lever udsat og er sårbar i sin tro.

 Peter Nord Hansen
Vicegeneralsekretær

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 04.    

Indre Mission befinder sig i en vanskelig, men også spændende forandringsproces, som byder på store udfordringer. Derfor går vi også et begivenhedsrigt forår i møde med en lang dagsorden. Her følger tre punkter, som jeg særligt ser frem til at skulle arbejde med: 

1. Økonomien skal bringes i balanceVi står i øjeblikket over for en løbende opgave med at få de økonomiske ender til at nå sammen. De senere års underskud hæmmer udviklingen af arbejdet og skaber usikkerhed hos mange af os.   Derfor står det øverst på dagsordenen at få lagt plan for, hvordan vi på en god måde kan få skabt balance mellem indtægter og udgifter – uden at det får vidtrækkende konsekvenser for vores aktiviteter.  

2. Et nyt udgangspunkt for kreativitet og nytænkningIndre Mission fylder 150 år til næste år og er heldigvis stadig en livskraftig og dynamisk bevægelse. En væsentlig årsag er, at visionære og modige missionsfolk gennem alle årene har turdet eksperimentere og afprøve nye idéer uden at give slip på visionen: Lede til Jesus – leve i ham.   Vi vil fortsætte i dette spor, og derfor vil vi i løbet af foråret lancere en konkret og kreativ idé til, hvordan vi kan få skabt et nyt udgangspunkt for kreativ tænkning og udvikling af missionsarbejdet i Danmark. Det bliver sjovt – og kreativt! 

3. På vej mod en bedre kommunikation Indrømmet! I Indre Mission er vi ikke altid lige dygtige til at kommunikere med hinanden og med verden omkring os. Derfor har vi brugt en god bid af efteråret på at skrive en ny kommunikationsstrategi, som vi vil offentliggøre i løbet af kort tid og efterfølgende bruge en del kræfter på at virkeliggøre. Forhåbningen er, at vi gennem en målrettet indsats kan få skabt større synlighed omkring missionsarbejdet. 

Mange andre emner kunne have været nævnt, for 2010 bliver helt sikkert et år præget af forandringer.  

Må alle disse forandringer føre til liv – evigt liv!

Thomas Bjerg Mikkelsen
Generalsekretær  

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 03.

I slutningen af 2009 var jeg på et tidspunkt ved at undersøge hvor mange klubber, der var tilsluttet DFS. Til min store glæde viste det sig, at vi i 2009 bød 18 nye klubber velkommen.   

Jeg skriver det lige igen: 18 nye klubber.  

Jeg blev glad, fordi det viser, at der rundt om i landet er mennesker, der brænder for at fortælle børnene om Jesus. Der er med andre ord 18 nye steder i landet, hvor børn og juniorer nu kan høre om Jesus. Sådan! 

Jeg tror, at vi de næste år bør få øjnene op for, at børnene skal prioriteres højt i vores arbejde. Vi skal bruge penge på at skabe gode rammer og relevante tilbud til børn og juniorer i vores missionshuse. Om ganske få år er det dem, der står for IMU – og IM. Tiden går hurtigt, og det er nu, vi kan fortælle dem om Jesus. 

Jeg ved, at det mange steder er svært at finde ressourcer, tid, penge, overskud, børn, ledere osv. til at have en børneklub eller legestue. Det har jeg fuld forståelse for – og jeg har respekt for de valg, der tages lokalt. Alligevel kunne jeg tænke mig at give en udfordring:   

Hvad mangler der hos jer for at en børneklub kunne blive en realitet? Var der andre grene af missionshusarbejdet, som uden de store omkostninger kunne nedprioriteres, så der kunne skabes ressourcer? Jeg ved, at det er svære og måske provokerende spørgsmål, men jeg våger at stille dem. For børnenes skyld. 

18 nye steder kan børn nu høre om Jesus. Evigglad – Den rullende Søndagsskole kører også rundt i Nordjylland og laver klub hver uge på steder, hvor børnene ellers ikke ville høre om Jesus.   

Giv det største til de mindste – og gør det nu. For de mindste bliver hurtigt store.

Bent Molbech Pedersen
Landsleder i Søndagsskolerne

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 2.

Det er vel altid med en vis spænding og måske uro, at vi tager hul på et nyt år. Vi ved ikke, hvad det bringer. Men vi ved, at hver eneste dag er en gave fra Gud. Han vil ikke lade os alene. Han går med. Det må gøre os trygge og give gode forventninger.  

Når uroen alligevel melder sig, er det vel fordi, vi synes, vi har så meget, som vi kan miste. Hvad enten det er helbred, venskab eller en af de nærmeste, gør det frygtelig ondt at miste. Lad os huske at takke for og glæde os over livet, så længe vi har det. En dag er det slut. Men lad os også huske, at der venter et endnu bedre liv fyldt med glæde og herlighed. Den dag, hvor vi får lov til at komme hjem. Hjem til den herlighed og glæde, som ingen nogensinde kan true eller tage fra os. 

Et årsskifte er både anledning til at se fremad og til at se tilbage på det år, vi fik. At se tilbage på 2009 fylder nogen af os med taknemmelighed og glæde. For andre gør det rigtig ondt. Nogen mistede. Andre oplevede smerte og mørke af andre grunde. For de fleste af os giver 2009 både mørke og lyse minder.  

For Indre Mission på landsplan var 2009 et år med forholdsvis mange udskiftninger. I disse år står vi midt i et spændende generationsskifte med mange nye i hovedbestyrelsen, ny generalsekretær og mange nye og yngre medarbejdere i det hele taget. Også lokalt. Det er både vigtigt, glædeligt og godt, at det sker. Det peger nemlig fremad. Det giver grund til at forvente, at Gud også fremover vil bruge vores gamle bevægelse som et af sine redskaber til at nå mennesker med evangeliet om Jesus som verdens frelser og forløser.  

Lad os arbejde for og bede om, at vi hver især må blive brugt af Gud i den tjeneste i det nye år.   

Jeg vil ønske alle IMTs læsere et godt og velsignet nytår.

Peter Nord Hansen

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 1.

Jeg vil genre benytte ugens lederspalte til at udtrykke min taknemlighed til jer alle – for året der gik.  

For mig har det været en glæde at komme rundt i landet og møde Indre Missions venner. Det har været en glæde at erfare, at missionens sag er en hjertesag for jer. Må Gud velsigne jer. 

Mit sind er også fyldt af taknemlighed over Indre Missions mange ansatte, som hver især yder en stor indsats i evangeliets tjeneste. Tak for den store mængde af tid og de mange kræfter, som I lægger i Indre Missions vidt forgrenede arbejde. 

I året, der gik, har vi taget afsked med nogle medarbejdere – årsagerne har været forskellige, men til jer alle: Tak for den indsats I ydede, i den tid I gjorde tjeneste i Indre Mission. Nye medarbejdere er kommet til; tak for jeres ansøgninger, og tak fordi vi fik lov til at give jer kaldet.  

Min taknemlighed retter sig også imod hovedbestyrelsens medlemmer, som alle har været med til at yde en solid indsats i det forgangne år til glæde for vores kirke og Indre Missions venner. Nogle af bestyrelsens medlemmer er af forskellige grunde udtrådt i årets løb. Til jer skal der lyde en stor tak for jeres mangeårige indsats. Og nye bestyrelsesmedlemmer er kommet til. Tak til jer fordi I hørte vort kald og tog imod det. 

Hvad er det, mine tanker fyldes af, når jeg ser tilbage gennem det bakspejl, som 2009 efterlod? Der er både en vis smerte og en stor glæde! Den økonomiske krise gjorde det ikke nemt. Der var aktiviteter, vi måtte indsnævre, og en lille nedskæring i antallet af lønnede medarbejdere – det er naturligvis ikke gået uberørt hen over hverken mit sind eller de, som blev berørt af nedskæringerne. Tankerne fyldes også med taknemlighed over den store offervilje, som I venner har ydet i året, der gik. 

Jeg ønsker jer alle sammen en rigtig glædelig jul og et velsigne nytår.

Anders Dalgaard
Formand for Indre Mission

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 51/52.

Hvis Indre Mission skal udvikle sig i fremtiden, er det afgørende, at vi tiltrækker nye generationer af frivillige. Derfor har jeg lyst til at fremhæve en interessant rapport, som Center for frivilligt socialt arbejde offentliggjorde i 2006. Rapporten beskriver den frivillige indsats i Danmark og indeholder nyttig viden for enhver bestyrelse eller leder, der drømmer om at kunne inspirere flere til at blive frivillige. 

Der er fire indsigter fra rapporten, som jeg gerne vil fremhæve:
- De væsentligste anledninger til at komme i gang med frivilligt arbejde er, at man enten bliver opfordret eller valgt til det, eller at man har interesse for en sag.
- Resultaterne viser entydigt, at det er af stor betydning at blive opfordret til frivilligt arbejde.
- De unge er aktive og er interesserede i at deltage. De er heller ikke mere tilbøjelige til at ville forlade det frivillige arbejde end andre aldersgrupper.
-De unge i alderen 16-29 år svarer i stort omfang, at de ikke er blevet spurgt. 

Hvis rapporten taler sandt - og det er der ingen grund til at betvivle - så er det helt afgørende, at vi giver de unge en konkret opfordring til at tage del i det frivillige arbejde.  

Derfor denne opfordring: Vær ikke tilbageholdende med at opfordre de unge til at gøre en indsats. Alt for mange er ikke engageret i missionsarbejdet alene af den årsag, at ingen har spurgt dem om at være med.  

Et lille tip: En af de hyppige Ã¥rsager til, at mange siger fra over for en opgave, er, at de ikke kan overskue konsekvenserne ved at sige ja. Derfor kan det altid betale sig at være meget konkret, nÃ¥r man opfordrer folk til at blive frivillig. I stedet for at stille det abstrakte spørgsmÃ¥l “Vil du være frivillig?” er det bedre spørge: “Har du lyst til at være leder i børneklubben indtil sommerferien?” eller “Har du lyst til at stÃ¥ for lovsangen pÃ¥ onsdag?”

Thomas Bjerg Mikkelsen
Generalsekretær�

Den omtalte rapport kan downloades frit på internettet.
Søg efter titlen: Frivilligt arbejde - Den frivillige indsats i Danmark.

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 50.

Hvad hindrer kristne i at give flere penge til mission?  

Er sagen ikke vigtig? Jo, mission er vigtig i 2009, for mennesker går fortabt uden Jesus.  

Er der ikke overskud at give af? Jo, langt de fleste i Danmark vil kunne opprioritere givertjenesten.  

Er det finanskrisens skyld? Nej, for langt de fleste danskere har reelt flere penge nu end for få år siden.  

Findes der ikke troværdigt missionsarbejde at give til? Jo, mulighederne er mange.   

Kan kristne i dag undvære flere materielle goder? Ja. Måske ville det endda være godt for flere af os.  

Jeg tror, den allerstørste hindring for, at vi giver flere penge til mission, ligger inde i vore hoveder, vore tanker, vore sind. Hindringen ligger ikke i de ydre omstændigheder, men den ligger hos dig og mig.  

Vi tror, vores økonomi vælter, hvis vi giver seriøse beløb væk. Vi tror, vi vil mangle pengene. Vi tror, savnet af materielle goder vil være skidt for os. Vi tror, at alle de andre giver … Men passer det nu også? Hindringen er dig og mig, ikke ydre omstændigheder.  

Jeg vil gerne opfordre til at give til IMU’s arbejde. Indre Missions økonomi er afhængig af giveres velvilje og langsigtede forpligtigelse pÃ¥ at bære missionsarbejdet.  

Styrk ungdomsarbejdet ved at give nu. Tegn et gavebrev og bidrag derved til en langsigtet indsats for mission blandt teenagere i Danmark. Opret en fastgiverordning og vær med til på den korte bane at sikre uddannelsen af fremtidens missionsfolk. 

I IMU er vi klar til mission blandt unge. Vi skal holde fast ved troen på, at forkyndelsen af det gamle budskab kan vække den næste generation til live. Sørg for, at rammen er til stede for det.

Anders Møberg
Landsungdomssekretær

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 49.

Kirken er for kvinder og bløde mænd.  

Den sætning har jeg hørt nogle gange de senere år. Sagt med andre ord er påstanden, at kirken mangler at favne mænd med stort M!  

I DFS har vi i mange år kunnet sige, at der er meget omsorg og varme i vores klubber. Noget vi virkelig kan være stolte af. Det skyldes, at vi har mange kvinder, der uge efter uge lader sig bruge i arbejdet med at give det største til de mindste. Fantastisk. 

Jeg har lige været på tre kursusdage i DFS, hvor deltagerne hovedsageligt var kvinder. Fantastisk. Der er noget helt specielt at være sammen med mennesker, der brænder og er fulde af glød og gejst for at børn og juniorer skal lære Jesus at kende. Det skal fortsat være i fokus at opmuntre og takke de kvinder, der gør et stort stykke arbejde her.  

Vi kan ikke undvære kvinderne - men vi har brug for flere mænd. 

I dag er det populært og accepteret, at far holder orlov sammen med familiens yngste. Samfundet har gjort det muligt, og det er til stor glæde for såvel far som barn. Der er ikke meget mand med stort M her. Alligevel vælger flere og flere mænd denne mulighed.  

Jeg vil gerne have flere mænd i vores klubber - men ikke pÃ¥ bekostning af kvinderne. Hvorfor er der ikke flere mænd i DFS-arbejdet? Det handler om børn, leg, tumle, Jesus, sang. Jeg har overvejet, om det er fordi vores mÃ¥de at lave klub pÃ¥, ikke tiltaler mænd? Er der for lidt “gang i den” set med en mands øjne. Eller er der for lidt prestige i at være leder i børneklubben? Det skal vi lave om pÃ¥. 

Kvinder - lad mændene komme til med deres ideer om, hvordan en klub skal være. Spørg nogle konkret om at være med og lad dem lave noget i klubben, som de brænder for.  

Mænd - kom ud af busken. Vi har brug for jer - I har så meget at give til børnene.

Bent Molbech Pedersen
Landsleder i Søndagsskolerne

Indlægget har været bragt som leder i Indre Missions Tidende nr. 48.